Cathrine Yoga Travel ApS
Handelsbetingelser

Coronameddelelse: Du kan TRYGT booke din yogarejse med os! Vi er medlem af Rejsegarantifonden, og du vil altid få mulighed for at få flyttet eller refunderet din rejse i situationer, hvor rejsen måtte blive aflyst. Vi passer godt på DIG ❤

Handelsbetingelser og vilkår

Rejseprodukterne udbydes af Cathrine Yoga Travel ApS (CVR-nr.: 40873546)

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3226.

Kontakt

Vi kan kontaktes direkte på travel@cathrineyoga.dk. Vi besvarer alle henvendelser indenfor 24 timer.

Bestilling

Køb af rejseprodukt sker ved at udfylde rejseformularen eller kontakte os direkte på travel@cathrineyoga.dk. Herefter vil den rejsende modtage et komplet tilbud, som skal accepteres inden for 3 dage. Vi gør opmærksom på, at alle priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger samt udsolgte fly og hoteller, hvilket vil fremgå af den rejsendes tilbud. Det er vigtigt, at den rejsendes fornavn og efternavn bestemmer overens med den rejsendes pas (eventuelle mellemnavne må ikke benyttes som efternavn). Når den rejsende har accepteret tilbuddet, vil den rejsende modtage en købsfaktura med betalingsoversigt. Ved booking betales et depositum på DKK 6.000,- per person (+ evt. tillæg til enkeltmandsværelse). Restbeløbet betales senest 90 dage inden afrejse. Såfremt restbeløbet ikke betales senest 90 dage inden afrejse, mister den rejsende depositum og rejseproduktet. Ved køb af rejseprodukt senere end 90 dage inden afrejse, betales rejsens fulde beløb med det samme. 

Rejsens pris

Rejsens pris er en totalpris, hvilket betyder, at prisen omfatter alle obligatoriske skatter, afgifter samt alle yderligere gebyrer, omkostninger og eventuelle tillæg relateret til de ydelser, som den rejsende har købt hos Cathrine Yoga Travel ApS.

På destinationerne kan der forekomme opkrævninger af lokale gebyrer, entreer og afgifter, som det ikke er muligt at opkræve ved aftalens indgåelse, da disse betalinger relaterer sig direkte til lokale regler eller til forbrug af ekstra ydelser ud over, hvad der fremgår af aftalen.

Rejsens samlede pris fremgår af den rejsendes faktura. Hvis der sker ændringer i den konkrete rejse eller i forudsætningerne for denne som følge af forhold hos den rejsende, vil det kunne medføre, at prisen ændres, og yderligere betaling vil kunne blive opkrævet.

Inden afrejse

Den rejsende modtager rejsedokumenter senest 10 dage før afrejse, herunder udstedelse af flybillet samt informationer om turen, pakkeliste samt adgang til online kursusmateriale. Den rejsende har pligt til at gennemgå de fremsendte rejsedokumenter og straks reagere, såfremt disse ikke er i overensstemmelse med det aftalte.

For flyrejsen er det den rejsendes eget ansvar at holde øje med skærmene, hvor fly-informationerne løbende bliver opdateret. Hold øje med din gate, og hvornår du skal boarde. Vi tager forbehold for pludselige ændringer i flytiden. 

Under rejsen

Vi forbeholder os retten til at ændre dagsprogrammet, såfremt det er nødvendigt eller vil forbedre rejsens kvalitet. Yderligere tager vi forbehold for eventuelle støjkilder i de omkringliggende omgivelser. Vi har håndplukket alle vores (rolige) destinationer, men vi kan ikke tage ansvar for eventuelle støjkilde. Vi forbeholder os retten til at erstatte yogalæreren med en anden godkendt yogalærer, hvis der mod forventning skulle opstå akut sygdom.

Rejseforsikring

Vi anbefaler, at den rejsende tegner en rejseforsikring, som dækker i tilfælde af sygdom før, under og efter rejsen samt bagage. Yderligere anbefaler vi, at den rejsende tegner en afbestillingsforsikring, såfremt den rejsende finder det nødvendigt.

Pas, visum og vaccinationer

Det er den rejsendes eget ansvar at overholde gældende regler for pas, visum og vaccinationer. Vi henviser til www.um.dk og www.ssi.dk. 

Afbestilling

Køb af rejseprodukt hos Cathrine Yoga Travel ApS er ikke omfattet af fortrydelsesretten, ifølge Forbrugeraftaleloven, nærmere betegnet “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a.

Tilmeldingen er bindende, og det er ikke muligt at få refunderet rejseprodukt helt eller delvist. 

Udeblivelse

Ved udeblivelse af rejseprodukt hos Cathrine Yoga Travel ApS er der ingen økonomisk refusion. 

Aflysning

Vi forbeholder os retten til at aflyse rejseprodukter i tilfælde af uforudsete hændelser på destinationen, hvormed det fulde beløb tilbagebetales.

Yderligere forbeholder vi os retten til at aflyse rejseprodukter i tilfælde af 11 eller færre deltagere, hvormed det fulde beløb tilbagebetales (dog senest 60 dage før afrejse). 

Rettigheder

Alle rettigheder til rejseprodukt og dertilhørende online kursusmateriale tilhører Cathrine Yoga Travel ApS.

Ved køb opnås én licens pr. købte produkt. Alle rejseprodukter er personlige og må derfor ikke sælges, udlånes eller på anden måde videregives til tredjepart uden skriftlig samtykke med Cathrine Yoga Travel ApS. Hvis dette skulle ske, vil det medføre et erstatningskrav svarende til tabt produktsalg.

Reklamation

Eventuelle fejl, mangler eller udfordringer skal meddeles omgående til den ansvarlige under rejseproduktet, således at vi kan udbedre. Den rejsende kan desuden kontakte os direkte på travel@cathrineyoga.dk.

Cathrine Yoga Travel ApS 

Hejrevej 30, 2400 KBH NV

CVR-nr. 40873546

travel@cathrineyoga.dk

SKRIV TIL OS