Cathrine Yoga Travel ApS
CSR - Bæredygtigt rejsebureau

CSR - Vi rejser med omtanke for miljøet

En yogarejse med Cathrine Yoga Travel er din selvkærlige rejse. Det er også vigtigt for os, at vi er kærlige over for vores planet og de steder, vi besøger. Derfor har vi hyret en bæredygtigheds-konsulent, som har udformet en klimavenlig CSR-politik for vores rejsebureau, Cathrine Yoga Travel ApS. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Hvad betyder CSR?

CSR er en forkortelse af Corporate Social Responsibility, hvilket er virksomheders miljømæssige og sociale samfundsansvar. I modsætning til større virksomheder er det ikke et lovkrav for mindre virksomheder at redegøre for arbejdet med miljø- og samfundsansvar. Vi har dog i Cathrine Yoga Travel valgt at indføre en bæredygtig politik for voresrejser. Det betyder, at når du booker en mindful yogarejse hos os, booker du en rejse med omtanke for miljøet og vores medmennesker.

CSR-politik i Cathrine Yoga Travel

Vi har udformet en CSR-politik i Cathrine Yoga Travel, som er med til at sikre, at vi som rejsebureau lever op til bæredygtige standarter, og at du som gæst har dit frie valg. I samarbejde med vores bæredygtighedskonsulent har vi udviklet følgende bæredygtige initiativer i Cathrine Yoga Travel:

Vi klimakompenserer for vores flyrejser

Vi klimakompenserer altid for medarbejderes flyrejser i Cathrine Yoga Travel. Det er helt valgfrit for dig som rejsende, om du vil klimakompensere for din flyrejse. Inden du betaler din slutfaktura 90 dage inden afrejse, kan du vælge at CO2-kompensere for rejsen. CO2-mængden beregnes ud fra afstand, flyselskab og flytype på Atmosfair.de og omdannes til en kompensation, som støtter Gold Standards klimavenlige og bæredygtige projekter. Gold Standarts er højt certificeret og baseret på FN’s verdensmål. Det betyder for eksempel, at klimakompensation koster DKK 336,- per person til Zanzibar (ZNZ) og DKK 45,- per person til Italien (FCO).

Vi støtter FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling

FN har fremsat 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling frem mod år 2030. Vi har i Cathrine Yoga Travel valgt at fokusere vores støtte på fem af FN’s verdensmål. Det er fem mindfulde verdensmål, hvor, vi mener, vi kan gøre en forskel, og som taler lige ind i yogaens kærlige og omfavnende univers:

CSR - Bæredygtige yogarejser

Afskaffelsen af alle former for fattigdom er stadig en af de største udfordringer for menneskeheden. Selv om antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret inden for de sidste 25 år, kæmper alt for mange stadig med at få opfyldt deres mest basale menneskelige behov. Kvinder lever oftere i fattigdom end mænd på grund af ulige adgang til lønnet arbejde, uddannelse og ejendom. Ingen skal leve i fattigdom, og vi vil støtte projekter, der hjælper med at afskaffe alle former for fattigdom. Læs mere om verdensmål nr. 1: Afskaf fattigdom >>

Klimavenlige yogarejser

Ekstrem hungersnød og underernæring er en stor barriere for udviklingen i mange lande. Selv om andelen af underernærede mennesker er faldet til næsten halvdelen inden for de sidste to årtier, kræver det stadig en indsats at bringe alle mennesker – især børn og de mest sårbare – ud af hungersnød. Ingen mennesker skal sulte, og vi vil være med til at støtte op om projekter, der arbejder for, at alle mennesker har adgang til nærende mad hele året rundt. Læs mere om verdensmål nr. 2: Stop sult >>

Klimavenlige rejser for krop og sind - Cathrine Yoga Travel ApS

At have lige muligheder er ikke kun en menneskeret – det er også afgørende for en bæredygtig udvikling. Flere piger er nu i skole i forhold til for 15 år siden, men der er stadig store uligheder i adgangen til lønnet arbejde i nogle lande. Vi vil støtte projekter, der giver begge køn lige rettigheder, og som fjerner alle former for diskrimination mod piger og kvinder. Læs mere om verdensmål nr. 5: Ligestilling mellem kønnene >>

Bæredygtigt rejsebureau - Cathrine Yoga Travel ApS

I løbet af de sidste 25 år er antallet af arbejdstagere, der lever i ekstrem fattigdom, faldet. Alligevel kan beskæftigelsesraten ikke følge med den voksende arbejdsstyrke, og der er fortsat større ulighed. Alle skal have ret til anstændige jobs, og vi støtter projekter, der fremmer økonomisk vækst og anstændigt arbejde for alle. Ingen skal leve under tvangsarbejde, slaveri eller menneskehandel. Læs mere om verdensmål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst >>

Verdensmål - Yogarejser med vision

Planteliv udgør 80 procent af vores kost. Skove dækker 30 procent af jordens overflade og er både livsvigtige levesteder for millioner af arter, vigtige kilder til ren luft og vand og afgørende for bekæmpelse af klimaforandringer. Vi støtter projekter, som bevarer og genopretter brugen af skove, vådområder, tørre områder og bjerge. Læs mere om verdensmål nr. 15: Livet på land >>

Vi støtter Gold Standards bæredygtige projekter

Gold Standard har globale projekter, som lever op til FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling for både miljø og menneskerettigheder. Klimakompensationen fra medarbejdere og rejsende går derfor til Gold Standards projekter i verden, som har fokus på de fem verdensmål:

  • Afskaf fattigdom (V1)
  • Stop sult (V2)
  • Ligestilling mellem kønnene (V5)
  • Anstændige jobs og økonomisk vækst (V8)
  • Livet på land (V15)

Vegetarisk mad og bæredygtige måltider

Vi spiser vegetarisk mad på alle vores yogarejser og Yoga Retreats, som er lavet af friske råvarer fra lokalområdet. Kødfrie dage har en positiv effekt på klimabelastningen, og grønne og sunde vaner kan have en stor effekt på både krop, sind og klimaet på længere sigt. Få inspiration til vegetariske retter her >>

Vi støtter lokalsamfundet

På vores Yoga Retreats spiser vi friske, lokale råvarer, og vi opfordrer vores yogagæster til at støtte de lokale butikker frem for store kæder på destinationerne. Vi har lokale samarbejdspartnere på destinationerne, så vi støtter lokal arbejdskraft. 

Gode arbejdsforhold på vores hoteller

Det er vigtigt for os, at der er gode personaleforhold og en sund og bæredygtig politik på vores hoteller og resorts. Derfor håndplukker vi vores hoteller, så vi er sikre på, at der er gode og sunde arbejdsvilkår for de ansatte.

Vi mindsker forbruget af engangsplastik

Der er altid adgang til filtreret vand på vores yogarejser, og vi opfordrer vores yogagæster til at medbringe deres egen vandflaske på rejserne. De hoteller, vi samarbejder med, sætter fokus på at mindske forbruget af engangsplastik. På Zanzibar er det for eksempel ikke tilladt at medbringe plastikposer, og på Bali har hotellet skiftet engangssugerør ud med genanvendelige sugerør.

Større rejseglæde – færre flyrejser

I Cathrine Yoga Travel tilbyder vi yogarejser med selvforkælelse og velvære. Alle vores hoteller er mindst 4-stjernede, og vores mission er, at din rejse skal være i topklasse! Hvis du vælger at rejse færre gange om året, men til gengæld vælger rejser af høj kvalitet, sparer du både på CO2-regnskabet og opnår større rejseglæde.

Naturskønne Yoga Retreats i Danmark

Vi tilbyder også vores anmelderroste Yoga Retreats og naturskønne yogarejser i Danmark og Sverige, så du har mulighed for at vælge flyturen fra. Se vores Yoga Retreats på Møn, Samsø eller i Sverige, eller tilmeld dig et af vores landsdækkende yogaevents her >>

Cathrine Yoga Travel ApS 

Hejrevej 30, 2400 KBH NV

CVR-nr. 40873546

travel@cathrineyoga.dk

SKRIV TIL OS